24.06.17 16:20 Alder: 147 days

Dimission 2017

Kategori: Elevaktivitet




I går holdt vi en fantastisk dimission for alle vores 263 studenter.

Der var alt hvad der traditionen tro skal være. Mogens Hansen holdt en tale til studenterne om sprog og demokrati og vores elevrådsformand Andrea Wennerwald holdt studentertalen, om at vide hvad man vil bruge sin nyvundne frihed til.

Vi havde i år to særlige gæster nemlig Edwin og Rishab fra Indien. De var udvekslingsstudenter hos os da vores nuværende 3.b og 3.c gik i 1.g. Derfor var Edwin og Rishab fløjet hertil for at være med til at fejre deres tidligere klassekammerater. Edwin holdt en flot tale delvist på dansk.

Ellers var der musik, fællessang og uddeling af beviser.

Herefter sang lærerne farvelsang til eleverne og der var ikke et øje tørt specielt ikke hos lærerne.

Til slut vinkede vi farvel til studenterne i deres flot pyntede vogne

Vi er i år rigtigt stolte af at kunne fastholde den flotte udvikling vi har haft i vore karaktergennemsnit siden 2013. Årets snit for de 263 studenter ligger på niveau med sidste år med hele 7,6, hvilket er pænt over landsgennemsnittet fra sidste år. (6,6)

Årets student med det højeste snit er er Katrine Væver Jokumsen fra 3.x. Hendes gennemsnit er på 12,5 og hvis hun starter på en uddannelse indenfor de næste to år kan hun gange med 1,08 og lander dermed på hele 13,5. Stort tillykke til Katrine.

Årets helt store succes er vores karakterer i skriftlig dansk. De er gået fra 5,4 i 2012  til  7,1 i år( landsgennemsnit 2016: 6,6)

De bedste klasser er

3x med 9,0

3a med 8,8

Særligt stolte er vi også af vores globale klasser, der har en stor del af deres undervisning på engelsk, hvilket har afspejlet sig i deres karakterer for Skriftlig Engelsk A, det ligger nemlig på hele 8,1


Flere nyheder

Nyheder

14.11.17

Kommunalvalgsdebat på RG

Kommunalvalg 2017 på RG. Stor fælles politisk debat og nærværende samtaler med...